Evalueringsplan

Målsætning

Skolen ønsker at fremme en evalueringskultur, som er en naturlig del af skolens daglige liv og som til gavn for barnet fremmer skolens kvalitet på alle planer i organisationen. Evalueringen skal foretages på en sådan måde, at alle elever føler sig trygge og får styrket både deres selvtillid og får muligheder for at udvikle deres evner og talenter. Evalueringen skal tage udgangspunkt i skolens menneskesyn. Evalueringen skal være funktionel og må ikke blive "en sag i sig selv". Den skal tilvejebringe kvalificeret dokumentation for, hvad eleven kan, så både forældre, elev og lærer har et godt arbejdsredskab i det daglige. Desuden skal den selvfølgelig leve op til gældende lovgivning.

Lovgivning

I Friskoleloven § 1b stk. 1
Skolen skal regelmæssigt underette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

I Friskoleloven § 1b stk. 2
”Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte”

I Friskoleloven § 1b stk. 3
”Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarebjde en plan for opfølgning på evalueringen.”

Skolen skal offentliggøre resultatet af evalueringen og opfølgningsplanen (de væsentlige konklusioner).

Niveauer

Vi tænker evaluering på tre niveauer. Det er elevevaluering, undervisningsevaluering, organisationsevaluering. I evalueringen skal der medtænkes systematik, dokumentation og en vurdering.
Den regelmæssige evaluering af skolens samlede undervisning foretages ved at fokusere på nogle kerneområder. Evalueringen foretages med et interval af 1-2 år.

Elevevaluering

Vi bruger forskellige metoder. Disse metoder beskriver lærerne i deres årsplaner for fagene. Logbog, portefolie, klassesamtaler, elevsamtaler, tests, skriftlig eller mundtlig bedømmelse af afleveringsopgaver og af projektopgaver, jævnlige forældrebreve fra klasselæreren til hjemmet og skole/hjem samtaler er eksempler på de metoder, som vi anvender.

Som noget fast laves altid følgende:

Screening af alle elever i børnehaveklassen med henblik på det videre forløb i skolen

Standardiserede læsetests i maj for 1.-4. klasse, som foretages af specialundervisningslederen

Standardiserede matematiktests i januar for 1.-9. klasse som foretages af matematiklæreren

Desuden laves forskellige tests i samarbejde med PPR (skolepsykologen), når det gælder børn med særlige behov. Disse tests kræver altid forældrenes skriftlige samtykke.

Til skole/hjemsamtalerne i november udfyldes i alle klasser et samtaleark af forældre og barn med fokus på både det faglige, det kulturelle (holdningen til skolearbejdet og undervisningen) og det sociale.

Fra 4.-7. klasse udfærdiger klasselæreren en standpunktsbog 2 gange om året, som forældrene underskriver. Fra 8. klasse gives karakterer i alle fag efter 12 skalaen. Forældrene får udleveret en karakterliste 2 gange om året og underskriver denne.

Til skole/hjemsamtalerne i marts laves en uddannelsesbog for alle i 6.-9. klasse, hvor barnet får hjælp til at pejle sig ind på deres interesseområder med henblik på et senere valg af ungdomsuddannelse.

Skolen vil gennemføre de nationale tests i dansk, engelsk og matematik og bruge dem som udgangspunkt for dokumentation over for forældrene og for at målrette indsatsen over for det enkelte barn.

Undervisningsevaluering

Lærerne mødes til klassemøder og fagmøder, hvor undervisningen evalueres. Desuden har vi en supervisionsordning, hvor kollegaerne kan bruge hinanden eller benytte skoleleder, souschef eller specialundervisningslederen til supervision.

Lærerne deltager også på eksterne kurser, hvor de møder fagligt modspil sammen med kollegaer fra andre skoler. Vi arbejder med forskellige didaktiske modeller, som læreren kan bruge til selvevaluering.

Forældremøder og skole/hjemsamtalerne bruges til at få feedback på skolens undervisning. Skolens ledelse har som målsætning at være en aktiv medspiller, når det gælder udviklingen af undervisningskvaliteten.

Undervisningen evalueres også sammen med eleverne med henblik på det videre undervisningsforløb. Mange af testene er diagnostiske, så testene både viser, hvad eleverne kan, og hvad der mangler at blive undervist i.

Skolen har udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering, som revideres hvert andet år. Hovedområderne er det æstetiske, det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø. De større klasser udfylder spørgeskemaer, de mindre klasser har samtaler med læreren.

Skolens eksterne tilsynsførende, som er forældrevalgt, laver hvert år en rapport, som offentliggøres på skolens hjemmeside og som læses op for forældrene på det årlige forældrekredsmøde.

Til medarbejdersamtalen evalueres lærerens undervisningspraksis. Der bruges forskellige metoder til at italesætte dette. For eksempel didaktiske modeller (Hiim og Hippes relationsmodel) med bestemte fokusområder, ”walk through” med fokus på den gode historie m.m.

Organisationsevaluering

Dette foretages gennem medarbejdersamtaler, lærermøder, bestyrelsesarbejde og gennem ledelsens årlige dialogmøde med forældrene.

Hvert 3. år udarbejdes en APV og følges op med en handleplan. Der udarbejdes også en umv (Undervisningsmiljøvurdering) hvert 3. år, hvor der er fokus på læringsmiljøet med hensyn til det fysiske, psykiske og æstetiske miljø.

Skolen bruger blandt andet tankerne om ”Det reflekterende team”, som udgangspunkt for sin evalueringskultur. Ideen er at italesætte mange af de ting, som skal evalueres og gøres bedre i dagligdagen. Metoden er tænkt som en måde at agere på i dagligdagen, så alle medarbejdere blive gode sparringspartnere for hinanden.

Desuden bruger vi forskellige modeller til konkret evaluering, f.eks. ”den logiske model”, SWOT analysemodellen (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Treaths), Smtte-modellen m.m. Disse bruges løbende på lærermøderne.

Tilsynsrapport

Som noget meget væsentligt i skolens evalueringskultur er der den årlige tilsynsrapport fra den eksterne forældrevalgte tilsynsførende. Skolens tilsynsførende har den faglige indsigt og får et godt kendskab til skolens undervisning og elevernes udbytte gennem sine besøg på skolen, samtaler med elever, lærere og leder og gennemgang af prøver, tests m.m. Tilsynsrapporten offentliggøres på skolens hjemmeside.

Opfølgning

I følge friskolelovens § 1b stk. 3 skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Dette skal offentliggøres på hjemmesiden. Evalueringen foretages som beskrevet ovenfor, men især lægges vægt på rapporten fra skolens tilsynsførende, som jo netop skal give en helhedsvurdering af skolens samlede undervisningstilbud. Giver rapporten ikke anledning til konkret opfølgning, vil der ikke i sagens natur være anden plan end, at vi fortsætter som hidtil, men med fokus på bestemte kerneområder. Skulle der være ting i rapporten, som giver anledning til konkret opfølgning, vil dette fremgå af skolens hjemmeside.

Opfølgning og fokusområder

I skolens tilsynsrapport for skoleåret 2008/09 har tilsynsførende skrevet ”Jeg ser store muligheder for at forbedre skolens anvendelse af IT i undervisningen.”

Det har betydet, at skolen for det næste skoleår, 09/10, har valgt ”IT i undervisningen” som et fokusområde. De øvrige fokusområder er:

- Elevinvolvering ved skolens morgensamlinger
- Sorggrupper for skilsmissebørn
- Tværfagligt samarbejde

Det er planen, at vi gør følgende:
- Selvevaluering ud fra AI-metoden og brug af selvevalueringsark fra EVA. Påbegyndt 2/10 2009 og forventes afsluttet maj 2010

- ”De gode eksempler” – lærerne underviser hinanden, giver hinanden inspiration. F.eks. Pen-Pal projekt i engelsk i 6. Klasse
- IT udvalg med fokus på ”trouble-shooting” i relation til teknikken og efteruddannelse
- Pædagogisk dag 14/11 2009 med besøg på Tølløse Efterskole, som har erfaring med undervisning i interaktive tavler (med fokus på
didaktiske og faglige overvejelser). Undervisningen er fagopdelt.
- Forsøg i 8. klasse med interaktiv tavle, opsat okt. 2009 og et grundkursus for klassens lærere
- Indkøb af 8 nye bærbare computere til brug i indskolingen
- Indretning af computerrum med bærbare computere
- Udvikling af superbrugere i ”blog”, interaktive tavler

JRi/11.09

Bilag med ”Elevens alsidige personlige udvikling” og ”Frihed og folkestyre”

Elevens alsidige personlige udvikling

Som udgangspunkt for at tænke elevens alsidige personlige udvikling bruger vi en model af Jan Tønnesvang. Her ses samspillet mellem det faglige, det sociale og det personligt udviklende som meget væsentligt. Tingene hænger sammen og kan ikke skilles ad. Udvikles eleven fagligt påvirker det den personlige udvikling. Og omvendt.

Tønnesvangs model:

- Jan Tønnesvang har bl.a. skrevet ”Selvet i pædagogikken”
- Skolen: skal lære eleven at mestre tilværelsen (ikke kun uddanne!)

En kort beskrivelse af de 4 kvadranter som vi ser dem her på skolen

Teknisk tilværelseskompentence
Der gives en undervisning i alle fag efter Fælles Mål med nye tidssvarende materiale, adgang til internet og fagligt dygtige lærere.
Der er klare spilleregler for samværet i klassen, god arbejdsro, en god lærer/elevrelation, klare forventninger til forældresamarbejdet og feedback på elevernes faglige arbejde, hvilket giver en optimal læringssituation (jf. den danske undersøgelse ”Dansk skolekultur”, se bogen ”Læringsledelse” af Mads Hermansen (red.))

Politisk-etisk tilværelseskompetence

Der gives en grundig undervisning i historie og samfundsfag, hvor eleverne både får relevant viden om frihed og folkestyre og om grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Under dette kvadrant tænkes også det sociale. Demokrati er en livsform, en måde at være sammen på. Med Hal Kochs ord: ”Demokrati er den ordentlige samtale i det ordentlige fællesskab”. Det er vigtigt for skolen, at eleverne opøves i samtalen. At lytte til hinanden og kunne argumentere for sine synspunkter. Dette foregår i den daglige undervisning. Desuden lægges der vægt på den kristne etik, som de møder i andagter/kristendomstimerne, hvor respekten for den enkelte, ansvar for sig selv og hinanden og det åbne og taknemmelige liv er i højsædet.

Her er Løgstrups formulering væsentlig for os:
Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. ”

Hele denne oplæring i respekten for hinanden, ”samfærdsregler”, konfliktløsning osv. sker i dagligdagen, men også når vi en gang om året tager på lejrskole med hele skolen, i 7. klasse tager til Bornholm og de i 8. og 9. klasse får en udlandstur. Dette skaber en bred forståelse for andre mennesker og giver også stærke fælles oplevelser.

Selvreferientiel tilværelseskompetence

I et senmoderne samfund må man kunne forholde sig til sig selv. Selvrefleksion og et kendskab til, hvordan man lærer og er som person, er vigtige navigationsredskaber. Det sker i rammen af den daglige undervisning gennem samtaler og evalueringer og især ved skole/hjemsamtalerne. I løbet af overbygningen er der også en kursusforløb om læringsstile og læringspyramiden.

Rollemodeller er vigtige for selvudviklingen. I selvpsykologien ville man sige, at der var brug for empatisk spejlende og betydende selvobjekter. Læreren skal kunne spejle eleven empatisk og samtidig være ”modspillende medspiller”.

Fænomenologisk tilværelseskompetence

Dette kvadrant handler om grundlæggende værdier og meningsdannelse. Det handler om at have fornemmelse for og evne til at mærke sig selv og mærke andre.
Eleverne får gennem kristendomsundervisningen en forståelse for værdier, som vores samfund er bygget på. Der er også plads til at have forskellige meninger, danne sig meninger og tale om ”den store mening” med tilværelsen. Det handler her om en forståelse af, at alle har samme værdi, men er forskellige og har forskellige ressourcer. Den stærke har ansvar for den svage.

Kierkegaard mente, at man først fandt sig selv, når man fandt en som var større end sig selv (Gud). Den personlige udvikling handler meget om at finde sig selv, finde ud af hvem man er.

Eksempler på hvad der er med til at skabe elevernes personlige alsidige udvikling her på skolen

- 8. klasse står for skolens kiosk (indkøb, salg osv.)
- lejrskole for eleverne i 3.-7. klasse i en uge i starten af året
- en årlig projektuge til fordybelse, udforskning, eksperimentering, samarbejde, fælles oplevelser
- eleverne er med i evalueringen af undervisningen
- store elever ”adopterer” de små elever - f.eks. kan 8. klasse være venskabsklasse med 0. klasse, hvor eleverne i 8. klasse arrangerer
undervisning for de mindre børn og gennem video dokumenterer årets gang
- bevidstgørelse af eleverne om egen læringsstil og læringspyramiden
- sommerfest en gang om året, hvor der samles ind til f.eks. vores venskabsskole i Bangladesh
- udflugter og ekskursioner. Der er afsat ca. 50.000 om året til dette
- lejrskole til Bornholm i 7. klasse
- lejrskole til udlandet i 8 og 9. Klasse (Berlin plus en anden storby)
- E-pal projekt i mellemgruppen med venskabsklasse i USA
- stor udendørs areal med utallige legemuligheder
- klassesportstasker, sportsarealer (basket, foldbold, volley, bordtennis m.m.)
- let adgang til internettet i alle klasser
- let adgang til materialer til projektarbejde
- emner om kommunikation, social adfærd, følelser. Klasselæreren tager disse emner op
- teater, musik, sang osv. gør eleverne vant til at træde frem foran andre
- skolens umv danner et godt grundlag for en samtale om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø
- vi forsøger at have klare rollemodeller som både kan være ”medspillende modspillere” og empatisk spejlende (med selvpsykologien:
empatisk spejlende og betydende selvobjekter)
- vi har et tæt forældresamarbejde, så barnet støttes i sin udvikling
- vi forsøger hele tiden at være gode til at se den enkelte elev. Det er efter vores opfattelse det helt afgørende for en sund personlig udvikling: at
blive set og taget alvorligt
- til skolens ugentlige fællessamlinger og andagter sættes fokus på etik, det fælles menneskelige og "det som er større end os selv" samtidig
med at det er en god og positiv oplevelse som start på dagen

Den gode undervisning som befordrer en positiv skoleholdning og en sund selvopfattelse

Kriterier:

- Relationer i klassen: lærerstøtte (det vigtigste), forældrestøtte, kammerater
- Klare spilleregler og arbejdsro
- Udfordring og feedback på det faglige arbejde
Begrundelse og erfaringstilknytning (f.eks. at læreren starter med at fortælle, hvad timen kommer til at handle om, og hvad man skal lave)

(Jf. Undersøgelsen ”Dansk Skolekultur, 200 lærere, 5000 elever deltog. Se bogen: Læringsledelse af Mads Hermansen, 2007, forlaget Samfundslitteratur)

Med empirien i ryggen, mener vi, at det rette læringsmiljø med ro og gode vaner, skaber den positive skoleholdning og den sunde selvopfattelse, som for os at se er den sunde og gode selvudvikling.

Frihed og folkestyre

Demokrati på Billesborgskolen
”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.” (Friskoleloven §1 skt. 2)

Hvad er demokrati i skolesammenhæng?

1) En livsform, en måde at være sammen på
2) Samtalen, ”den ordentlige samtale i det ordentlige fællesskab” (Hall Koch)
3) Kræver frihed til og ansvar for egne valg
4) Demokrati forudsætter viden