Eksamensplan for 2012 Folkeskolens afsluttende prøve (FSA) på Billesborgskolen maj 2012
| Fag | Tidspunkt | Tilsynsførende | Andet |
| Matematik | 2. maj 9-13 | ||
| Læse og stavetest | 3. maj 9-10.30 | ||
| Dansk stil | 7. maj 9-12.30 |
Skriftlige udtræksfag
Hvis engelsk: tirsdag d.8 maj kl.9-12
Hvis tysk: onsdag d. 9. maj kl.9-12
Hvis biologi: mandag d.14 maj, ½ time mellem kl.9-12
Hvis geografi: tirsdag d.15 maj, ½ time mellem kl.9-12
De mundtlige prøver starter onsdag den 4. juni og slutter onsdag den 23. juni.
Nærmere besked om datoer og fag i perioden gives i klassen i maj.
Prøvestart
- Man skal være i lokalet 10 minutter før start
- Ved brug af egen computer skal man være i lokalet 30 min før start
Besvarelsesark uddeles før prøven starter.
Faglæreren sørger for de nødvendige hjælpemidler, opslagsbøger m.m. til prøven, men eleven skal selv have lommeregner, skriveredskaber m.m. med
Kommer man for sent, er det skolens leder, som skønner om man kan deltage i prøven. Man vil i givet fald have kortere tid til prøveafholdelsen
Ved sygdom tages sygeprøve senere på året
Prøveafslutning
I det sidste kvarter må ingen elever forlade deres plads
Afleverede opgaver skal være nummeret med angivelse af antal i alt (f.eks.: side 2 af 4) og eleven skal underskrive hvert ark.
Diverse
Ved længere prøver (3-4 timer) skal eleverne have at vide, hvor lang tid der er tilbage 1 timer før, ½ timer før og 10 minutter før.
Ingen samtaler eleverne imellem.
Man må ikke få hjælp med opgaverne på nogen måde.
Eleven må ikke forlade lokalet uledsaget.
Opgaverne må ikke tages ud af lokalet, så længe prøven varer.
Eleverne skal have udprintet deres opgave inden udløb af prøvetiden. De må gerne få printet ark ud under vejs. Det er tilsynsførende som skal hente arkene i printeren og give eleven.
Mobiltelefoner skal være slukket og lagt i tasken - lydløs er ikke nok.
Har man spørgsmål eller skal låne noget, må man kun henvende sig til tilsynsførende, ikke de andre elever.
En elev som hjælper andre, modtager hjælp eller snyder på anden måde, bortvises fra prøven.
Det er under eget ansvar at benytte computer. Går skærmen i sort får man ikke ekstra tid. Eventuelt kan man printe hvad man har og forsætte i hånden.
/JRi 0409
På skolestyrelsen.dk er der meget relevant information, hvis man vil vide noget om prøverne på en grundskole.
Følgende er det væsentligt:
Kapitel 5
Prøveafholdelse
§ 12. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Institutionens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde.
Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret.
Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator(er) være til stede.
§ 13. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.
Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven. § 14. Anvendelse af hjælpemidler under en prøve er tilladt, medmindre der i reglerne for de enkelte uddannelser er fastsat begrænsninger i brugen heraf, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Institutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde.
§ 15. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når eksaminanden er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.
§ 16. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, betragtes som udeblevet, og vedkommende har ikke krav på at deltage i prøven. Institutionens leder kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis det anses for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionens leder kan dog i særlige tilfælde bestemme, at prøvetiden forlænges.
Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, hvis institutionens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt.
§ 17. Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Nærmere regler om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver er fastsat i bilag 3.
§ 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.
Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan for andre fag end fremmedsprog fravige denne regel.
Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.
§ 19. En eksaminand, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig eller give en anden eksaminand uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve.
Stk. 2. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder ordens- og eksamensreglerne, jf. § 6, stk. 3 og 4, kan af institutionens leder bortvises fra prøven.
Stk. 3. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionens leder. Bliver formodningen bekræftet, bortvises eksaminanden af institutionen fra den pågældende prøve.
Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøve på ny. En sådan prøve afholdes, for så vidt angår prøver i en gymnasial uddannelse eller afsluttende prøver i folkeskolen, i den efterfølgende termin december-januar eller maj-juni.




