Seneste Nyheder

Kære forældre med børn på Billesborgskolens sfo

Et nyt spændende år er så småt begyndt at tage form i Sfoen, og allerførst vil jeg gerne udtrykke min tak til alle jer forældre for jeres positive medspil i hverdagen . Velkommen til alle nye. Jeg håber at jeres børn vil trives her. Vi vil gøre, alt hvad der står i vores magt, for at dette bliver tilfældet.

Vi glæder os hver dag over at se alle jeres dejlige børn. 111 i alt i øjeblikket, boltre sig her i sensommerens skær. Vi er 10 medarbejdere fordelt over en uge, som hver især varetager forskellige funktioner : Benny , Kenneth, Gitte, Pia, Janne, Joan, Bente, Karin, Courtney, Steven (ny) . Vi er særlig opmærksom på de nye børn fra bhkl., og derfor ser vi det også som en naturlig ting, at Gitte (børnehaveklasseleder) på en særlig måde varetager opsynet med de helt små i SFOen i begyndelsen og dermed letter overgangen til skolelivet her.

BASEN I SFOEN

 Vi har en base, hvor der altid vil være en voksen (i hvert fald i nærheden). Basen er placeret ved hovedindgangen, lige før lærerenes opholdsrum (pejsestue). Her er en pult med infotavle m.m. Børnene bliver registreret fra 0.-3. klasse. Lærerne vil sammen med SFO medarbejderne sørge for, at børnene bliver skrevet ind i en mappe med børnenes navne, og vi sørger også for, at de bliver noteret som ”gået” i selv samme mappe. Børnene skal give besked om når de går. Husk, ved afhentning af jeres børn at få givet besked herom til os i basen. Det er også vigtigt, at I husker at give jeres børn klar besked om de skal med bus, eller de bliver hentet.

Vi modtager gerne i opstarten information vedrørende, hvornår jeres børn skal med div. busser. ”Busbørn” fra sidste skoleår skal lige opdateres, så vi undgår misforståelser.

SFO`ENS AKTIVITETER

 SFOen er delt op på den måde, at 0.-3. klasse til dagligt opholder sig i hovedbygningen, og 4.-7. klasse i sidebygningen (cafeen). Når vejret er til det, bestræber vi os på at være ude og benytte os af de mange gode muligheder vi har her: Skoven, legeplads, skaterbane, fodboldbane, park og naturlegeplads. Vi påtænker også at lave en mooncarbane i nær fremtid. Vi serverer vand og brød med pålæg hver dag kl.13.00, og en overraskelse hver anden onsdag.

Af forskellige faste aktiviteter i ugens løb kan nævnes: Naturklubben om mandagen med Kenneth og flere. Bål og snobrød, snitte og lege/hygge m.m. Alt i medens hygger Janne sig med te og små overraskelser i cafeen sammen med de lidt større børn. Tirsdag er spilledag og her må gerne tages egne spillekonsoller/legetøj med hjemmefra (dog på eget ansvar) Om tirsdagen har vi også 2 meget kreative medarbejdere, Pia og Joan, med os. Kenneth går i værkstedet hver anden tirsdag. Onsdag serveres overraskelse for 0.-3. i hovedbygningen. Steven, vores nye unge medarbejder, går i Cafeen og undertegnede påtænker at lave en musikalsk ramme for de af børnene, som gerne vil. Torsdag er Pia med os igen, det er hun for øvrigt også om fredagen. Her går Courtney i Cafeen. Vi er ved at forberede et puderum for 0.-1. klasse i hovedbygningen og et spillerum med bordfodbold mm. i cafeen. Vi har også et loft i bygningen på den anden side til vores rådighed med både bordtennis og bordfodbold. De faste aktiviteter er ment som tilbud til børnene. Børnene kan prioritere den fri leg, hvis de vil, og her er vi selvfølgelig opmærksomme på, om også den daglige kontakt er til stede børn og voksne imellem.

MORGEN SFO M.M.

SFOen har åbent om morgenen fra 7.30-8.30 for dem af jer som har brug for det.

 1. og 2. klasse har også i år fået lagt SFO ind i deres skema . Onsdag 1.kl .8.30-9.20 og torsdag 2. kl.8.30-9.20. Jeg vil for god ordens skyld, gøre opmærksom på, at SFOen her ikke er helt det samme som ”fri leg”. Vi har en struktur, som bl.a. omhandler: Fællesleg/fælleshygge, natur, læse, tegne/male, musik m.m. Der er ikke her tale om decideret indlæring, men målrettede aktiviteter som rammen om et hyggeligt trivselsmiljø.

Vi har i år udvidet åbningstiden i SFOen med en halv time om dagen, dvs. mandag til torsdag lukker vi kl.16.30 og fredag.kl.15.30. Bemærk: man skal tilmelde sig, hvis man ønsker at benytte sig af den udvidede åbningstid, og der er en merpris på 100 kr. om måneden. I bedes respektere ikke at hente børnene for sent. Hvis der er problemer angående dette, så ring venligst.

LIDT OM REGLERNE

 Vi har efterhånden et helt sæt regler for børnene, som jeg nok skal spare jer for her. Sproget, adfærden, er vi opmærksomme på. At børnene udviser respekt for voksne, såvel som for hinanden. For god ordens skyld vil jeg også lige indskyde, at de højst må spille computer/xbox/wii i 20 min. én gang daglig.

Kh. Benny Schultz

 Hvis i er i tvivl om noget, eller behøver at tale med os, kan jeg kontaktes på:

 SFO TLF. 22639863 e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. PS: Husk ekstra tøj (regntøj), støvler m.m. når det er nødvendig. AFGANG BUSTIDER FRA BILLESBORGSKOLEN MOD KØGE: 12.50, 13.50, 14.57 HÅRLEV: 13.13, 14.18 Vi følger daglig børnene op til busserne.

Flere Nyheder

Opslagstavle

  • Forældrekredsmøde

    Mandag den 23. april kl. 19-21.30 har vi forældrekredsmøde på Billesborgskolen. Mødet er 2-delt. Vi starter med korte ledelsesmæssige input, årsregnsk

  • Fastelavn

    Fredag den 17/2, dagen før vinterferien, har vi fastelavnsfest på skolen. 0.-4. klasse er i salen, 5.-7. klasse på loftet i ”stalden”, og 8. og 9. kl

  • Lektieundersøgelsen

    Tak til alle jer, som fik tid til at besvare vores lille undersøgelse om lektiesiderne og lektietimerne i børnenes skema (ca. 1/3 har besvaret undersø

  • Tina og Helle kæmper for vores cykelsti

    Mandag var Helle og Tina inde på Rådhuset for at kæmpe for vores cykelsti sammen med 2 fra Egøje Borgerforenings bestyrelse. Her var køgeborgerne invi

  • Første skoledag efter sommerferien

    Første skoledag efter sommerferien bliver onsdag den 15. august kl. 8.30-11. Der er sommerSFO uge 31 og 32 samt 13.-14. august. Det koster kr. 100,- p

  • Vinterferien

    I uge 8 holder skolen lukket. Det er vinterferie og sneen og kulden kan nydes. Vi mødes igen mandag den 27/2, hvor 8.-9. klasse er på introduktionskur

  • Tak!

    Der blev samlet 2500,- ind til skolens julegudstjeneste til en julefest for udsatte børn i Bangladesh. Her en taknemmelig hilsen fra ”Our Mission” som

  • Fastelavn

    Fredag den 17/2, dagen før vinterferien, har vi fastelavnsfest på skolen. 0.-4. klasse er i salen, 5.-7. klasse på loftet i ”stalden”, og 8. og 9. kla

  • I fuld gang

    Så er skolen i fuld gang. Og her skal vi forsøge at give en lille oversigt over de kommende måneder: · 6. klasse skal på Experimentariet onsd

next
prev

Se alle opslag

rss RSS feeds
[hvad er det?]

Billesborgvej 59A, 4600 Køge  |   Find vej
tlf: 56 63 07 80  |   fax: 56 63 07 26  |   billesborgskolen@billesborgskolen.dk