De frie skoler under pres – rundtur på Christiansborg

01 februar 2012

Jeg sidder i bestyrelsen for vores skoleforening, og vi havde sat hinanden stævne inde på Christiansborg torsdag den 19/1. Vi ville gerne have politikerne i tale. Vi havde lavet aftaler med 4 uddannelsesordførere. Hvorfor? Fordi de frie skoler er under et urimeligt pres og skydes en masse usandheder i skoene.

En af dem er, at en privatskoleelev koster kommunen mere end en folkeskoleelev. Vrøvl! De koster 73 % af, hvad en elev koster i folkeskolen. En anden er, at privatskolerne ikke påtager sig et socialt ansvar med udsatte og svage børn. Vrøvl igen! Det er sandt, at der er nogle få privatskoler (i København), som af ukendte årsager har valgt at sortere ved indgangen og kun tager de dygtige ind på skolen. Så er det jo nemt at få et højt gennemsnit i sine eksamener. Men de fleste frie skoler påtager sig et stort ansvar, når det gælder svage børn.

Lyttede politikerne så? Og har de forståelse for de frie skolers sag? Ja, de lyttede. Nogle mere end andre. Og de gav gode råd. De havde også forståelse for de frie skolers sag – alt afhængig af partifarve og af egen baggrund. Det helt afgørende indtryk, vi fik var, at der er få politikere som forstår, hvad de frie skoler står for. De fleste er meget uvidende. Samtidig er der en lille håndfuld, som brænder for sagen og som vil kæmpe med næb og klør. Selv om de ikke har magten til det. De forstår, at det danske samfund er båret af meget fine værdier, som for eksempel forældrenes ret til at vælge, hvad slags skole ens barn skal gå på.

Staten skal ikke blande sig, men lade tingene gro nede fra til glæde for hele vores samfund. Mangfoldigheden, forskelligheden er en stor styrke. Staten skal selvfølgelig sikre sig, at pengene går til skole og undervisning. Men det er så det. Resten skal man lade forældrene om.

Personligt tror jeg, at faren for de frie skoler er, at de kan sejre sig ihjel. Vores succes kan være en bommerang. Hvis vi bliver en trussel, så mister vi vores velvilje blandt mange politikere.

Som forældre på en fri skole, skal vi tale vores sag, hvor vi kan. Og bruge vores politiske kontakter. Det handler om netværk og venskaber, som kan bane vejen for gode og rimelige kår for de frie skoler.