
En kristen skole? Hvad er nu lige det?
En kristen skole? Hvad er nu lige det?
Billesborgskolen bygger på en kristent livs- og menneskesyn, skriver vi på vores hjemmeside. Det er der vel ikke noget særegent ved – det gør hele vores samfund jo. Eller er præget af dette syn i hvert fald. For eksempel som Grundtvig formulerede det: vi skal have et samfund, hvor ”få har for meget, og færre for lidt.” Det er en kristen tanke at have omsorg for sin næste, og ikke (kun) at være optaget af materielle værdier, men at se livet som et ansvar og en gave.
Hvorfor kalder vi os så alligevel en kristen friskole? For at blive ved Grundtvig, så sagde han jo faktisk, at troen ikke er en skolesag. Man skal ikke blande kirke og skole. Det han mente var, at man ikke kan/skal tvinge nogen til at tro. Og at kristendommen skal formidles levende med hjerte og lyst. Ellers skal man lade være med at forsøge. Og i den forstand, mener jeg, at troen er en skolesag: kristendommen formidlet med engagement og glæde som en værdifuld gave, der skal gives videre til næste generation. Og hvor alt foregår i en åben og tvangsfri atmosfære, hvor troen ikke er en privat sag, men en personlig sag. Hver enkelt barn kan frit sige ja og nej til, hvad de vil tro på.
Når det handler om kristendom, som et kundskabsfag, fungerer det jo som alle andre fag. Der er en viden som skal tilegnes. Også en viden om andre religioner og trosretninger. Faget er et eksamensfag, hvor det ikke er grad af tro, som måles, men netop kundskaber og viden.
Ingenting kommer af ingenting (dog ikke lommeuld, som Storm P. sagde. Lommeuld kommer nemlig helt af sig selv, af ingenting J). Samfundets og den enkeltes etik kommer fra og af noget. Værdierne opstår ikke af sig selv. De må formidles videre med stolthed.
Vi er stolte over at formidle kristendommen videre på vores skole til børnene. Både når det gælder etikken, og når det gælder en eksistentiel tolkning af vores liv og tilværelse som jordboere. Kristendommen er en skattekiste man aldrig bliver færdig med at grave i. Her bliver der sat ord på de store livsspørgsmål om mening, død, uendelighed, lidelse, tro, håb, og hvordan man kan leve et godt menneskeliv. Der er ikke færdige formler, men historier, erfaringer og udsagn, som man kan knytte an til.
Kristendommen handler dybest set om, hvor et menneske hører til, og hvad vi grundlæggende har behov for. Om at vi ikke er alene, og at det gode vinder over det onde. Et menneske går til grunde uden kærligheden. Den opdagelse, at jeg er elsket betingelsesløst af Gud og (forhåbentlig) af nogle i kød og blod, gør mig fri. Det giver et mennesket kraften til at leve. Og i den kraft kan jeg tage ansvar, forpligte mig og skabe mit liv sammen med andre.
På Billesborgskolen vil vi gerne formidle kristendommen i børnehøjde og i hverdagsliv. Kristendom skal omsættes i mit liv sammen med andre. Men der skal være en platform, traditioner, et ydre stillads, som formidler de gode vaner. At høre bibelhistorien, bede en bøn sammen, synge salmer, kunne sit fadervor. Det som sker i rammen af vores morgensamlinger. At morgensamlingerne så samtidig giver en sund afstressende langsommelighed/pause og fokus på en fælles forståelse og skolekultur gør det absolut ikke ringere.
En skole kan ikke være kristen. Mennesker kan være det. Man vælger troens vej. Men en skole kan sende en duft ud gennem de mennesker, som arbejder på stedet og den måde vi forsøger at være sammen på i skolen. Og den duft skulle ikke gerne være en stank, men en velduft af menneskelighed, nåde i ufuldkommenhed, tro, håb og glæde. For alle. Det er i hvert fald vores ambition!
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.