News

Coronastatus

Det er godt for lærere og elever at være tilbage igen. Også selv om det kun er på halvtid for 5.-9. klasse. Vi er optimistiske, men kan også godt se, at vi alle, både voksne og børn, er trætte af alle ændringer, hjemsendelser, digital undervisning, sprit i mængder, afstand osv. Der er brug for at sige det, brug for at anerkende følelsen for at holde ud lidt endnu.

Vi hjemsendte på skift 2. og 3. klasse før påske på grund af corona og håber på, at vi undgår at skulle sende alt for mange hjem i de kommende måneder. Det er få elever ud over disse klasser, der er hjemme som nære kontakter til smittede i familien. Tak for jeres hurtige meldinger til os, når I har spørgsmål, eller der er coronasmitte.

Der bliver tilbud om testning af elever fra og med 12 år på skolen fra uge 16. Det er Køge Kommune, der står for dette. Alle forældre i 5.-9. klasse har fået mail om dette.

Myndighederne anbefaler kraftigt, at eleverne i 5.-9. klasse lader sig teste 2 gange om ugen. Det er ikke et krav, og derfor tjekker vi ikke eleverne og sender dem heller ikke til testning her på skolen uden forældrenes samtykke.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.

Related News

Skoletal

Skoletal

Ministeriet har lavet en portal, hvor forskellige statistikker fra grundskolerne...
De næste uger

De næste uger

Vi er kommet godt i gang her på Borgen med 0.-5. klasse. Der er et godt flow både...
Nyt fra SFOen

Nyt fra SFOen

Kære forældre til børnene i Billesborgsskolens SFO, Det er ikke lige til at mærke,...