Nyheder

De næste uger

Vi er kommet godt i gang her på Borgen med 0.-5. klasse. Der er et godt flow både morgen og eftermiddag, så der ikke er trafikprop nogen steder. Håndvaskene bliver flittigt brugt.

Hver klasse har 2 lærere tilknyttet, hvor den ene altid er klasselæreren. Vi fokuserer især på dansk, matematik og engelsk og får også på forskellig vis lagt natur/teknik, billedkunst, kristendom, idræt og tysk (5. klasse) ind. Historie venter vi lidt med og kommer til at tage nogle temaforløb.

Når det gælder nødundervisningen hjemme for 6.-9. klasse følger vi det tæt og bruger Teams som værktøj. Vi sætter dagen i gang og slutter den også af, hvor det giver mening. Der bliver fulgt op med eleverne gruppevis og også enkeltvis hvis nødvendigt.

Generelt arbejdes der godt, men der er ingen tvivl om, at eleverne trænger til at komme hen på skolen, se hinanden, få undervisning face to face og få en almindelig hverdag igen. Vi venter spændt på, hvilke muligheder der er efter 10. maj.

Husk:

  • I tvivl om noget i de daglige rytmer: kontakt klasselæreren
  • Håndvask, håndvask, håndvask
  • Legeaftaler med få og de samme
  • Sørg for at 6.-9. klasses elever får lavet aftaler om at mødes med deres kammerater

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.