John Halse, psykolog med mange års erfaring, har skrevet en bog, Dit sociale barn.
”Gruppen er vigtig for børn og unge. De lærer en masse af hinanden. Men i dag er det blevet sådan, at mange børn ikke magter at være alene, uden at de føler sig ensomme. De har udviklet en ekstrem gruppeafhængighed, som er uhensigtsmæssig. Det kan man ikke klandre børnene for. Det skyldes nogle voksne, der har svigtet deres ansvar,” siger han.
Det er ikke en nem opgave, vi forældre er kommet på. Det skyldes især de sociale medier, hvor børn og unge kaster al deres opmærksomhed. Men vi skal ikke abdicere fra forældrerollen. Vi er vigtige, både når børnene er yngre og især, når de bliver unge og ofte kradser med arme og ben for at blive uafhængige af os. Det er vores ansvar at genvinde den tabte opmærksomhed. Vi skal insistere på at ville dem.
”Man må som forælder aldrig miste troen på, at man har betydning for sine børn. En betydning, man får tildelt, hvis man tør sige, hvad man mener, og tør træffe beslutninger – også når de ikke er populære. Derudover skal forældre være tilgængelige for deres børn og høre efter, hvad det er, de fortæller, når de siger noget. Og så skal man undgå at være fordømmende – er man det, kommer de ikke til en næste gang. Den anden grøft, forældre kan falde i, er at være ligeglade. Når man siger: ’Nå, du morede dig nok til festen i går’, og så bare går videre i stedet for at spørge mere ind, så føler de unge sig ikke set og hørt,” siger han.
”Vi må gerne være autoriteter i vores børns liv. Børn bliver stressede, hvis vi smider alt for mange og alt for store spørgsmål ud til dem, som de selv skal tage stilling til. Hvis vi ikke vover at give dem nogle svar, så kaster de alt ind på gruppen og løber hen, hvor den løber hen. Og det er ikke altid hensigtsmæssigt – hverken for den enkelte unge eller for samfundet. Vi bliver vigtige for vores børn, hvis vi tør tage beslutninger for dem,” siger han
Det er alt sammen voldsomt godt og rigtig sagt! Børn og unge skal have så meget med i bagagen, at de kan sige nej til gruppepres, ja til at stå uden for en gruppe og være glade for aleneheden. Det kan de, når der er tydelige vokse omkring om dem.
– John
