Vi bryder skemaet op i uge 36, fra tirsdag den 5. september.

0.-2. klasse er på Billesborg. 3.-7. klasse tager til Hvidekilde og 8.-9. klasse skal til Dublin (en hel uge). Bemærk at mandag er normal skoledag for 0.-7. klasse.

Tirsdag skal 3.-4. klasse og 7. klasse af sted fra Køge Station kl. 9. Bagagen afleveres ved langtidsparkeringen bag ved stationen (mod vandet). 5.-6. klasse tager afsted kl. 9.30 og afleverer også bagagen samme sted. Bagagen bliver kørt op til Hvidekilde.

Eleverne til Hvidekilde skal IKKE ud på skolen tirsdag, men dagen starter på Køge Station.

De er hjemme igen torsdag eftermiddag omkring kl. 15 på Køge Station og har fri fredag.

0.-2. klasse har skoledag 8.30-13 tirsdag, onsdag og fredag. Torsdag bliver de lidt længere på skolen (nærmere information følger). Der er SFO til normal tid.

Eleverne skal især huske følgende til Hvidekilde: praktisk tøj og sko, lagen og sovepose/dyne.

Og vi vil meget gerne have hjemmebagte kager/boller med. Herlighederne afleveres sammen med bagagen eller dagen før ude på skolen. HUSK: aflever kagerne i engangsemballage.TAK for det J

Prisen for turen til Hvidekilde er kr. 285,-. Efterfølgende søskende koster 160,-. Desuden opkræves 20,- i slikpenge, som eleverne kan købe for i slikbutikken på lejren. Alt opkræves via skolepengene, så børnene skal ikke tage kontanter med.

Eleverne skal have madpakke med til frokost tirsdag.

Sted: Hvidekildelejren, Kagerup Stationsvej 35, 3200 Helsinge. Tlf. i køkken: 48791202

Eleverne må gerne have mobiltelefoner med, men kontakten til hjemmet i forhold til hjemvé m.m. skal aftales med læreren. Klasselæreren afgør de fælles regler for mobiltelefonen.