Vi har haft fornøjelsen af at starte 0., 1. og 2. klasse op med Computer Science og programmering.

Eleverne har løst opgaver, hjulpet et egern med at finde agern og ”Angry bird” med at fange grisen. 2. klasse byggede sit eget ”Flappy Bird” spil. I Computer Science vil de mindste begynde at lære det elementære omkring hvordan teknologi virker. De flytter sig fra at være forbrugere til kreative skabere. Vi arbejder med problemløsning, logik og kreativitet. Det er en kæmpe fordel at eleverne lærer mulighederne ved at skabe med programmering inden de bliver ’forbrugere’ af færdige programmer.

Men hvad er det egentlig de øver når de ’koder’?

Eleverne øver først struktur og simpel sekventiel programmering. Fokus på én opgave og at løse opgaver ved ” trial and error”. Altså: prøv en metode, observer om det virker og virker det ikke, så forsøg en ny metode. Dernæst udvides med ”hændelses styret sekventiel programmering samt løkker”, hvor fokus er at forstå hvad hændelser er og at bygge et spil hvor flere hændelser danner et helt produkt. Der er fokus på kreativitet, da eleverne selv bestemmer indholdet og designet af deres produkt.

I 5. klasse er vi i gang med små spil til Android mobiltelefoner/tablets. Vi er startede helt fra bunden og er kommet godt fra start. Først grundlæggende, så de små Micro:Bit computere og nu programmerer eleverne Eventbasserede Apps og vi håber at få lagt et par stykker online på Google Play, så alle kan prøve dem ?

Fokus er at skabe et virkeligt produkt der faktisk kan bruges og downloades fra den rigtige Google Play butik. Det viser sig at være en kæmpe driver for eleverne at de ikke kun ’leger’ men skaber et rigtigt produkt! Så i kan glæde jer til flotte Sten-Saks-Papir Apps med indbygget grafik og AI tale! Vi snakker også om IT sikkerhed, hvad man kan med IT, hvad man må / ikke må online og mange andre ’bløde’ ting.

Denne video beskriver lidt mere om hvad Computer Science kan. Se den evt. sammen med jeres børn. Den er engelsk, men ret nem at gå til.

https://www.youtube.com/watch?v=nKIu9yen5nc

 

De bedste hilsner

Teddy/IT-vejleder