
Sommerhilsen fra SFOen
Så er sommerferien lige om hjørnet. Så mangler vi bare det gode sommervejr, men det skal jo nok komme. 🙂
Her på Billesborgsskolen er parken jo rigtigt kommet til sin ret med både fodbold og hoppepude i SFO. Hver mandag har Clay, far til Katrine i 5.kl. og Signe i 3. kl. trænet fodbold med eleverne fra 2. og 3.kl. (frivillig aktivitet) om eftermiddagen oppe på vores nye kunstgræsbane. Det fortsætter i det nye skoleår for kommende 3.-4. klasse. Det er en fornøjelse at se, hvordan skolens udeareal bliver udnyttet til fulde også i SFO regi. Det er bare ikke altid så let at finde sine børn ved afhentning eller… 🙂 Hoppepuden er skolens helt egen, og den bliver brugt til fulde.
Vi er glade for vores nye billedkunstrum, som også kan bruges til andre formål. Der bliver arbejdet godt henover sommeren med diverse andre rum, bl.a. musikrum, som også kan anvendes i SFO efter sommerferien. Så glæder vi os til at indrette os i vort helt eget SFO rum (nuværende 2.kl.)
Det bliver en fornøjelse at skabe vort helt eget rum med leg, hygge og kreativitet.
På personalefronten skal vi i SFO sige farvel til Tadea, Line og Heidi. Der skal lyde en stor tak til dem for en flot indsats. Til gengæld er Julie Petersen blevet ansat med 14 timer om ugen fra august. I vil også møde hende i sommerSFO. Julie er en tidligere elev på skolen, som nu er student, og som er motiveret for at arbejde på Billesborgsskolen og kender vores kultur rigtig godt. Vi glæder os til dette samarbejde.
Men mere om diverse fornyelser og aktiviteter i det nye skoleår på et senere tidspunkt.
Tak for lån af jeres skønne børn i SFO`en i det skoleår som nu er gået. Jeg/vi ønsker jer en rigtig god og forhåbentlig varm sommer.
– Benny
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.