Billesborgskolens tidslinje
Skolen slår dørene op til 22 elever
En lille flok forældre havde en drøm: en lille skole med høj trivsel, kristne værdier og masser af læring. Børnene skulle være klædt på til både livet og videre uddannelse.
Man lejede sig ind i en 1500 m2 stor herregård med egen park og tæt ved skov og strand. Der var skole, kirke, 4 lejligheder og en værelsesgang. Det summede af liv.
Skolen udvider lokaler
Blot 5 år efter opstart var pladsen blevet for trang. Vi lejede 400 m2 værksted og lavede 4 klasselokaler og fysiklokale. Forældre og lærere malede, satte vægge op og gjorde parat til endnu flere elever.
Endnu flere lokaler
Flere lejligheder og en værelsesgang blev inddraget til skoledrift. Nu blev der endnu mere plads til et kreativt værksted, sløjdlokale, køkken og store lyse klasseværelser med plads til 22 elever pr. klasse.
Bliver UNESCO skole
Billesborgskolen blev indlemmet i et internationalt netværk sammen med 700 andre skoler i 171 lande. Et netværk som arbejder med uddannelse, videnskab og kultur. Billesborgskolen fik blandt meget andet en venskabsskole i Bangladesh, som eleverne jævnligt samler penge ind til. Både gennem sponsorløb og indsamling til skolens årlige julegudstjeneste i Boholte Kirke.
Indvier naturlegeplads
Efter mange års tro tjeneste, udskiftes den gamle legeplads med en ny flot naturlegeplads.
Kunstgræsbane på 800 m2 i skolens park
Idræt er blevet eksamensfag, bevægelse er kommet på skemaet, så faciliteterne skal være i top. Billesborgskolen entreprenerer med den lokale fodboldklub som tilbud i SFO.