Højt til loftet

Billesborgskolen ligger i skønne omgivelser tæt på skov, å og strand, med egen park, naturlegeplads og meget mere. Den solide bygning er et godt symbol på de værdier, skolen står for. Kristendommen giver børnene et godt livsfundament at leve ud fra, værdier som det danske samfund har bygget på i over 1000 år.

Bygningen rummer en spændende historie om filantropi, konger og dronninger, husvilde, skotske lejesoldater og adelige jomfruer. Der er højt til loftet, smukke klasseværelser og meget lys. Det giver en dagligdag lidt ud over det sædvanlige.