I Trivselskommissionens rapport har ordet forpustet sneget sig ind. I lyset af den digitale højhastighed og det politiske ønske om tempo har det sat sig som en forpustethed hos mange unge, skriver Rasmus som er formand for kommissionen.
Vi kan både blive forpustede, oppustede, forpjuskede og pjaskende trætte og bange. Vi skal have tempoet ud regelmæssigt. Ok med travlhed på den gode måde, men bliver forpustetheden den daglige puls, er det ikke godt.
Vi skal kunne ånde frit! Mærke roen i maven!
Der er mange veje til mindre forpustethed. En af mine egne er en lille morgenrutine 4-5 gange om ugen som på en (meget) god dag er 40 armbøjninger, 40 til maven og 40 til benene. Efter mavebøjningerne sidder jeg på gulvet i så rank stilling som muligt (alderen taget i betragtning) og slår korset tegn. Hele 3 gange for at det ikke skal være løgn.
Først mens jeg siger bartimæusbønnen: Jesus Kristus – du Guds søn – forbarm dig over mig.
Jeg beder Fader Vor og siger den aronitiske velsignelse. Derefter korset tegn igen med: I Faderens – I Sønnens – Og i Helligåndens navn. Og endnu et korset tegn med bønnen fra Kristuskransen: Du er grænseløs – du er lys – du er nær – jeg er din. Det tager 10 minutters penge, og så er pulsen, hvor den skal være.
Så er der lidt mindre forpustethed.
En gåtur eller cykeltur i skoven får også min livspuls ned (og min hjerterytme op, hvis der kommer en stejl bakke der skal forceres 😊). Et kram og et kys og et godt måltid ligeså.
Find selv din egen opskrift!
-John