1) Prøv at strukturere hjemmesystemet. Selvfølgelig ligger skolen inden for et bestemt tidsrum, men forsøg at skabe en struktur i hverdagen, så det hele ikke bare glider ud i noget, man ikke kan overskue. Der skal være en struktur a la: Hvem gør hvad på hvilke tidspunkter. Prøv at få det afslappende til at blive lidt mere struktureret.
2) Få børnene med ind i en proces, hvor der forventes noget af dem, så det ikke kun drejer sig om skolen, eller at de sidder og passer hver sin iPad med spil. Få dem til at indgå i forskellige pligter i hjemmet og involver dem i eksempelvis madlavningen. Det er godt, at de har nogle perspektiver ud over deres egen næsetip.
3) Hvis det er muligt, så prøv at afgrænse boligen, så man får skabt nogle distancer ved at afskærme sig fra de andre i familien med mulighed for at være sig selv. Netop for at få mulighed for at mærke pendulet: »Jeg trækker mig tilbage for mig selv et stykke tid.«
Man kan godt prøve at opbygge vekselvirkningen lidt inden for hjemmets fire vægge. Det samme kan man måske opnå, hvis man går en tur og kommer lidt ud af huset. På den måde får man skabt noget distance i sit liv til det store fællesskab, som ellers kan blive lidt for meget af det gode.
4) Hvis man som familie er ramt på flere måder af en tristhed, kedsomhed, og at det hele er lidt for gråt-i-gråt, så prøv at sætte jer ned og tal det igennem. Det er vigtigt at få sat ord på. Hvor er det, at det kniber? Hvor er det, at jeg virkelig irriteres over noget af det, du/ I gør? Få løftet det lidt op på et meta-plan og prøv at se det lidt fra oven.
5) Nu, hvor der er mere tid end ellers, så sæt et fælles projekt i gang for familien. Noget, som føles udviklende og positivt, og som handler om noget andet end corona. Hvordan kunne vi for eksempel få drejet vores hverdag og livsform lidt mere over i en bæredygtig retning? Der er mange gode og relevante steder på nettet, man som familie kan søge inspiration med en ambition om at prøve at omstille sig.
Kilde: Børneforsker og tidligere formand for Børnerådet, dr.phil. Per Schultz Jørgensen
