Janne og jeg faldt over bogen, Barnet i dig skal finde hjem af den tyske psykolog Stefanie Stahl. Ikke voldsom dyb læsning, men et godt spejl, når man skal arbejde med

sine egne uvaner, også i parforholdet. Mange gange får vores skyggebarn magten og styrer vores tilværelse. Skyggebarnet er vores sår, smerte, undvigelsesstrategier, behovet for kontrol, vores vrede og angst. Skyggebarnet er når vi går i flugt, kamp eller frys modus. Vi er i urhjernen, det primitive instinkt. Vores fornuft svigter, og det går ud over os selv og vores nære.

Solbarnet skal måske slippes mere fri. Kreativiteten, det spontane, det tillidsfulde og umiddelbare. Det som vi oplever, når vi fordyber os, glemmer tid og sted, nyder det at være til.

Man er hverken sit skyggebarn eller solbarn. Det er reaktioner. Den voksne i os må gerne sætte skyggebarnet lidt på plads, afsløre dets ufornuftige reaktioner. Det er en god finte at se sig selv udefra, fra sit voksne jeg, så man ikke bliver til et med sit skyggebarn. Man vil gerne forstå det, måske trøste det i ny og næ, men det skal ikke bestemme mit liv.

Bogen er et fint lille serviceeftersyn, så ”bilen” holder lidt længere og kører bedre.

–John