Jeg og mine lærere gider ikke skælde ud og gå og se vrede ud i kilometervis. Vi vil (og skal) kridte banen klart op, være tydelig, stille krav, fastholde det og følge op. Det giver børnene tryghed at vide ”hvor skabet står”, og at de voksne mener, hvad de siger.
Skæld ud, råben og skrigen, eder og forbandelser giver ondt i maven og skaber dårlig stemning. Skal man endelige skælde ud i afmålt grad og rolig puls, så er reglen: ris privat, ros offentligt. Respektfuldt men med tydelighed.
Indimellem kommer en elev eller to til at ødelægge noget af skolens inventar. En rude, en dør eller andet. Fordi man var for vild og uopmærksom. Sådan er det, når der leves. Især hvis man er teenager og dreng 😊
Så finder vi som regel ud af det. Man kan jo arbejde det af med opgaver på skolen. Pedellen er så klar til at være arbejdsfordeler til det. Der skal fejes, luges, ryddes. Eller betale af med sine lommepenge. Ingen sure miner, ingen moralprædikener, ingen skæld ud. Man får gjort tingene gode igen med lidt knofedt, og så er det ude af verden.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye i 4. maj tale
-John
