Vedtægter & værdier

I henhold til lov nr. 414 af 6. juni 2002 omkring gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne skal alle landets skoler leve op til bestemte krav om information på deres hjemmeside.

Uddannelsestilbudet, værdigrundlag og det pædagogiske udgangspunkt og andre væsentlige ting ved skolens undervisning skal beskrives. Desuden skal resultaterne af gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af undervisningen og de gennemsnitlige eksamenskarakterer være tilgængelige.


Vedtægter

Skolens vedtægter er offentliggjort på hjemmesiden den 5. januar 2025. Det er samme tidspunkt for vedtagelse af vedtægterne. Se vedtægterne.


Værdigrundlag

Skolen bygger på et kristent værdigrundlag, som det også fremgår andre steder på vores hjemmeside. Det handler om et menneskesyn, hvor hvert menneske med Grundtvigs ord er “en mageløs, underfuld skabning” og skal mødes med nysgerrighed og respekt. Alle har værdi! Nøgleord som ansvar, taknemmelighed og respekt er vigtige for os. Værdigrundlaget indebærer også, at barnet skal blive klogere på livet (omverdenen), sig selv og de andre samtidig med, at de skal udvikle deres potentiale og evner. Børnene skal opøves i livsmod, et realistisk selvbillede og træne det indre kompas for hvad der er op og ned, rigtigt og forkert, til gavn for dem selv og for andre omkring dem.

Et mennesket skal ikke kun leve af noget, men også for noget. Kristendommen sætter menneskelivet i perspektiv og er et godt kompas, når det handler om mening og etik.

Læs mere om skolens syn på frihed og folkestyre.

Læs mere om elevernes alsidige personlige udvikling.