Blog

Karakter eller karakterer?

Vi er midt i eksamenstiden, hvor vores unge vurderes på deres korte og konkrete præstation her og nu. Det er på mange måder godt og sundt. Grundtvig ville dog have vendt sig i sin grav med al den fokus, vi i dag har på eksamen. Han mente, at det svarede til, at vi spiste en ret mad og bagefter kastede den op for at se, hvad den bestod af. Skolen skulle være livets skole, hvor børn og unge skulle oplives og oplyses.

Er det blevet for meget med karakterræset? Ja, hvis vi får defineret vores menneskesyn efter det. Hvem er ude, hvem er inde? Hvem kan vi bruge, hvem er ubrugelige? Det bliver de stærkes ret og svagheden foragtes med et kynisk og umenneskeligt samfund til følge. Og hvis det skaber urimelig stress, hvor unge bliver for optaget af deres præstation og ikke kan leve godt med mindre end 12. De bliver angste, deprimerede og føler, at alt afhænger af dem. Som det tredje er det blevet for meget, når det, eleverne bliver optaget af og gode til, er at systemaflæse, dvs. eleverne performer i timerne i stedet for at fordybe sig, være kritiske, være optaget af emnerne. Selvfølgelig vil der altid være en naturlig og sund afkodning af forventninger, men der er for meget ”se mig, lærer” for de unge i dag.

Jeg vil gerne stolt sige, at eleverne på Billesborg kommer ud af skolen med høje karakterer, hvor de viser, hvad de kan præstere. De lærer målrettethed og får prøvet sig selv af. De er dygtige! Det gør de med mod og frimodighed, også dem der ikke har haft de bedste forudsætninger.

Og dog er det kun et øjebliksbillede, hvor den flittige belønnes og den, som ikke bliver for bange og ængstelig over al den stres og jag.

Der er noget andet, som er vigtigere. Det er børn og unges karakter, den knage store dele af ens tilværelse skal hænges op på. I København har man importeret et amerikansk koncept i forbindelse med deres hjælp til elever med faglige udfordringer (det såkaldte Københavner Akademi). I konceptet arbejder man blandt andet med 7 karaktertræk:

·         Selvkontrol

·         Engagement

·         Vedholdenhed

·         Social intelligens

·         Taknemmelighed

·         Optimisme

·         Nysgerrighed

Uddannelse, job, familieliv osv. fungerer kun, hvis den bæres af en moden karakter. Unge dropper ikke ud af uddannelser grundet manglende faglighed, men fordi de ikke kan stå op om morgenen, ikke er vedholdende og ikke fungerer i et fællesskab.

Lidt efter lidt kommer man langt, siger et kinesisk ordsprog. Vores børn og unge skal lære ikke at sammenligne sig, men turde tage 1 skridt ad gangen og holde ud på den lange bane. Den lange rejse starter med det første skridt.

Og så skal de lære taknemmelighed. Se livet, de andre, sig selv som en gave. Det giver energi og motivation.

Vi skal gøre oprør mod at sætte mennesker i bås og at stemple hinanden ud af samfund og fællesskab. Vi skal alle sammen yde vores bedste, den dygtige og den mindre dygtige, og den stærke skal være barmhjertig og bruge sin styrke til gavn for andre.

Hvordan udvikles vores karakter? I samspillet med andre! Vi sliber hinanden til, vi lærer at bøje os, at sige fra og til, at yde efter evne, at forpligte os.

Er meningen med livet at få høje karakterer? Er meningen med livet at løbe stærkere og stærkere og konkurrerer de andre ud?

Dygtighed – ja! Men ikke karakterræs og performancekultur. Målrettethed – ja! Men ikke på bekostning af andre.

 

John, 30. maj 2016

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.